Havebuket med september glød

Der er knald på farverne i staudebedene nu, så det skal der selvfølgelig også være i septemberbuketten i projekt “hver måned sin havebuket”. Duehoved, Chelone obliqua, er en af de stauder, der er selvskrevet til månedens buket.Det samme gælder den rosa spydverbena, Verbena hastata ‘Pink Spires’, der står med et mylder af små, lækre blomsteraks, der er perfekte til at gøre buketterne sådan lidt lette, naturlige og tilfældige, når de stritter i alle retninger.Den overdådige kærtepileurt, Polygonum amplexicaule, der står med sine fine blomsteraks som røde streger i luften over staudebedet hele sommeren, gør det også  rigtig godt i buketterne,Sammen med kinesisk Skt. Hansurt, Sedum telephium, gule blomsterskærme fra fennikel, lysende orange selvsåede morgenfruer og næsten lige så orange appelsintagetes fra drivhuset bliver det til en september buket, der virkelig lyser op på en regnvejrsdag.

Hvide stauder i septembersol

Man kan brokke sig meget over sommervejret, der udeblev, men sådan en solbeskinnet septembermorgen som i dag, er da et stort plaster på såret. Samtidig er det nok det kølige sommervejr, jeg kan takke for, at mit hvide bed, der blev brutalt gravet op midt i juli, ser forbløffende fornuftigt ud allerede i år. Jeg havde i hvert fald ikke regnet med, at jeg skulle se blomster i den nyindkøbte canadisk kvæsurt, Sanguisorba canadensis, i denne sommer. Men se nu her 🙂 Nok så fint blomstrer den og ligner allerede noget, der kan få en del mere volumen, end der umiddelbart er plads til. Men så må der flyttes om igen.Spydverbena, Verbena hastata ‘Alba’, er en gammel beboer i bedet, som er svær at stå for med de hundredevis af spydlignende blomsteraks.Wallisisk selinum, Selinum wallichianum, står faktisk i nabobedet, men skal lige med her. For hvor er den blevet fin med de store hvidgrønne skærme. En skærmplante, der oven i købet er en staude, og som blomstrer så sent som nu. Hurra for den. Håber, den breder sig.

Pink favoritter i staudebedet

Det pink bed har traditionen tro været lidt længe om at komme ordentligt i gang. Men lige nu skal jeg love for, at bedet giver den fuld skrue takket være en hel stribe lækre, sensommerblomstrende stauder, sommerfuglebusken, Buddleja davidii ‘Pink Delight’ og en vildt blomstrende hortensia, Hydrangea macrophylla. Duehoved, Chelone obliqua, er på sit højeste netop nu. En stor og fyldig staude, der bliver flottere år for år og efterhånden kræver en del plads.Faktisk har duehoved skubbet en del til drejeblomst, Physostegia virginiana, men det gør ikke så meget, for drejeblomst er alligevel en af de stauder, der farer rundt i staudebedet, så man aldrig rigtig ved, hvor man har den. Ret charmerende, synes jeg, når de fine blomsteraks dukker op både hist og pist.Pragtskær, Liatris spicata, føler sig vist også lidt presset, der er i hvert fald ikke så meget af den, som der har været. Den må hellere komme på efterårets to-do liste, så den kan blive flyttet til bedre betingelser. Men foreløbig får den fred for blomsterne hører med til billedet i det pink bed i september.En dejlig staude, der ikke lader sig kue, er spydverbena, Verbena hastata ‘Pink Spires’, som er helt umulig at stå for med de utallige små spyd af sart pink blomster.

 

Hæmningsløst farvemix

Det har været et fantastisk plantevejr i dag, og med et næsten jomfrueligt bed mellem de nyplantede buske på kanten af skrænten, var der al mulig grund til at profitere af det. Nu er bedet tilplantet med et mix af nyerhvervelser, stauder der er blevet flyttet og selvsåede stauder, der jo er godt og gratis fyld i et nyt staudebed, hvor planterne nemt kommer til at stå og råbe til hinanden.

Jeg så for nogle år siden et billede af en prøvemark hos en forædler med speciale i purpursolhat, Echinacea purpurea. Et fuldstændig fantastisk syn med et hæmningsløst farvemix, der har hjemsøgt mig lige siden i vilde havedrømme. Så nu skal det prøves af omend i mindre skala. Planterne synger på sidste vers for i år, men blomstrer rigeligt til, at jeg allerede ser det for mig og glæder mig, til de starter forfra næste år.

En fejlplaceret daglilje, Hemerocallis, var en af de stauder, der efter en flytning kom til at nyde godt af pladsen i det nye bed.

Det samme gjaldt en flok selvsåede spydverbena, Verbena hastata ‘Pink Spires’, som jeg tror bliver rigtig fine sammen med solhattene.

Havebuketter til husbehov

Noget af det gode ved at være så vild med stauder, at der er plantet rigtig mange af dem i haven, er, at det en stor del af året er muligt at fare ud og plukke sig en havebuket, når behovet melder sig.

Rigtig mange stauder er gode i buketter og holder mindst lige så godt som de mere autoriserede snitblomster. Duehoved, Chelone obliqua, og kattehale, Lythrum salicaria, fylder fx godt i staudebedet, så der er ingen, der kan se, når der er klippet lidt til buketterne.

Spydverbena, Verbena hastata ’Pink Spires’ og kærtepileurt, Polygonum amplexicaule hører også til favoritterne til sensommerbuketterne.

Buketten her er suppleret med dybt røde Dahlia ’Black Narcissus’. Dahlia er super gode buket blomster og samtidig sætter det bare gang i yderligere blomstring, når man klipper løs.

Vild med Verbena

Kæmpeverbena, Verbena bonariensis, har vundet danskernes hjerter gennem de senere år og har også fast plads her i haven hver sommer. Men sidste år kom en nær slægtning, der ikke er mindre dejlig og tilsyneladende lidt mere sikker som staude til. Spydverbena, Verbena hastata, tilfører også staudebedet både højde og lethed, når den blomstrer på cirka en meter høje stængler. Blomsterne kommer i charmerende aks, der springer ud efterhånden, så der er en afgrænset krans af blomster at glæde sig over i en dejlig lang periode.

Spydverbena fås i flere farver, så her blomstrer både den blå, Verbena hastata ‘Blue Spires’, den rosa Verbena hastata ‘Pink Spires’ og i det hvide bed også den hvide Verbena hastata ‘Alba’. Jeg er faktisk ret vild med dem alle tre 🙂

Jeg har fået dem som færdige planter, men man kan også købe frø og så dem selv. Det forlyder endda, at de er gode til at selvså, men det er nu ikke sket her i første omgang. Ligesom kæmpeverbenas frø, skal frøene have en kuldeperiode for at kunne spire, så det er nemmest, hvis de klarer sagen selv ude i haven.