No Water Flowers i blomst

Det er en lille måneds tid siden, jeg satte gang i et eksperiment med det nye fænomen i planteverdenen, No Water Flowers. Og sandelig om ikke løfterne fra gartneren holdt. Ridderstjernen, Hippeastrum, står nu i fuldt flor på spisebordet, og har hverken fået vådt eller tørt, siden det blev parkeret der. Ydermere må der være tale om en lav sort, for stænglerne har ikke strakt sig så meget, at hele molevitten er væltet, som jeg nok lidt havde forventet. No Water Flowers er ridderstjerneløg, der er dækket af voks og forsynet med en metalbøjle, så de kan stå direkte og dekorativt på bordet uden yderligere foranstaltninger. Alt i alt bliver der tale om en god planteanmeldelse her fra 🙂Smuk på sin egen voldsomme måde er ridderstjernen, der også går under navnet de fire verdenshjørner af indlysende årsager. Den er måske ligefrem mest kendt som Amaryllis, men det er dybest set forkert, efter at en botanikrevisor har været slægtsbogen igennem. Amaryllis er simpelthen officielt en anden planteslægt end Hippeastrum, der altså er ridderstjernens korrekte, botaniske navn, hvis man går op i den slags.

 

Årets sejeste krukker

Tiden er inde til at udpege denne sommers sejeste krukkeplanter. På en delt førsteplads er der ingen tvivl om, at det er sommerblomsten med det i denne sammenhæng meget sigende navn, blå maraton, Brachyscome multifida, og så en af mine absolutte favoritter til krukkerne, den fine og fluffy vortemælk, Euphorbia ‘Diamond Frost’. De har begge brilleret hele sommeren og gør det, som det fremgår endnu. Det kan man da kalde en god investering.To andre krukkeplanter, der fortjener gode anmeldelser i år, er den hvidblomstrede mini petunia, Calibrachoa, og bladplanten gråblad, Senecio bicolor. Begge har de udviklet sig fra en lille potteplante til en stor, flot og fyldig krukkeplante, der stadig har nogle gode uger i sig. Den kølige sommer, der mildt sagt ikke har brændt nogle krukkeplanter af eller har stillet voldsomme krav til vandkandeføreren, har nok sin del af æren for, at det er gået så godt. Samtidig kom jeg for første gang langtidsvirkende gødning i jorden ved plantningen. Det har helt sikkert også haft god effekt, at planterne har haft stabil adgang til næring, for jeg er ellers en klovn til at huske at gøde regelmæssigt.

Sensommerglød i krukkerne

Det er blevet sensommer, nogle dage grænsende til efterår, men det er ikke blevet koldt for alvor. Det er der ingen tvivl om her i haven, når man tager et kig på de ”stueplanter”, der er på prøve som krukkeplanter. Kalanchoë Queen Outdoor har klaret skærene til topkarakter siden slutningen af maj, og Hibiscus rosa-sinensis HibisQs, der blev plantet ud i begyndelsen af juli, har det også fortsat fint og sætter stadig knopper, der matcher efterårsfarverne i staudebedet.

For at fuldende krukkegruppens sensommerglød er nye ”stueplanter”, der er mindst lige så gode om krukkeplanter kommet til. Det er pletter i luften, Muehlenbeckia complexa, der næsten året rundt er en gevinst for en krukkegruppe og jerusalem koralbær, Solanum pseudocapsicum med orange bær, der ligner miniaturegræskar. Helt fantastisk i sit farvespil er prydpeber, Capsicum Maya ’Festival’, der erfaringsmæssigt holder super godt i krukkerne, lige til frosten kommer.

Vinter violer i krukkerne

Mens der bliver gjort status på sommerens eksperimenter med nye krukke planter, er det oplagt at sætte nye forsøg i søen. Oprydningen i krukke haven er gået i gang, og de udrangerede sommerblomster lagt til kompostering. Det giver tomme krukker og dermed plads til nyplantning og anledning til omrokering.

I havelande som England og Holland er det helt almindeigt at plante hornviol, Viola cornuta, om efteråret til overvintring og dermed tidlig sæsonstart. De skrøbeligt udseende planter er jo temmelig hårdhudede, og sætter bare væksten på pause, så længe det er alt for koldt. Så da jeg faldt over fine, friske hornvioler i et havecenter, blev jeg enig med mig selv om, at det også skulle prøves af her i haven.Sommerens planteafprøvning er generelt gået super godt. Jeg har forelsket mig helt i marokkansk margerit, Rhodanthemum ‘Casablanca’, der har blomstret non-stop siden maj og, som det fremgår, gør det endnu. Nu har jeg læst mig til, at planten er en staude eller halvbusk, der tåler frost – men ikke ret meget. Så den kommer på vinterferie i driverthuset. Tænk, hvis den kunne genbruges næste år. Det er helt klart et forsøg værd. Forhåbentlig kommer den i produktion i et gartneri. Det fortjener den …Den lille gule Mecardonia ‘Early Yellow Sundona’, der ligesom de marokkanske margeritter er en prøveplante, der måske kommer i produktion i danske gartnerier, har også klaret sommeren til topkarakter. Uafbrudt blomstring og frodig vækst, der fuldstændig har dækket krukken. Temmelig gul, javist, men sammen med hvidt og limegrønt er den super sød, synes jeg. En rigtig solstrålehistorie.

 

Stueplanternes succes som krukkeplanter

De potteroser, jeg fik engang i april, har tilbragt sommeren under åben himmel som krukkeplanter og har vist sig at være virkelig langtidsholdbare. Den lyse er Rosa Caroussel Kordana Classic, og den rosa er den lækkert duftende Rosa RosAroma, der har fået en meget mere intens farve af friluftslivet. Krukkerne kommer ind i drivhuset, når det begynder at blive koldt, for det kunne da være sjovt at se, om de kan komme igen til næste forår.Et andet vellykket krukkeeksperiment må siges at være Kalanchoë sorterne Queen Outdoor. De blev plantet i krukkerne sidst i maj og ser sådan ud i dag. De har haft en downperiode undervejs, hvor jeg troede ballet var forbi, men er så absolut kommet stærkt igen. Tricket er, at man ikke må klippe de visne blomster af, for så ryger de nye knopper med. I det hele taget kræver de en yderst minimal pasningsindsats.En stueplante, som fungerer som krukkeplante her i haven året rundt, er pletter i luften, Muehlenbeckia complexa, der ligefrem har overvintret adskillige gange. Den er så anvendelig både i sammenplantede krukker og i krukkegrupper, hvor det fine løv på trådtynde stængler altid gør helheden let og lækker set med mine øjne.

Pladsbytteri i krukkerne

For nogle uger siden blev en gråbladet evighedsblomst, der var blevet for stor til sin krukke, omplantet til en af de store betonkrukker på fortrappen. Siden har den haft voldsomt fart på, så nu ser den anden krukke ærlig talt lidt trist ud i sammenligning. Noget må der gøres.I den voksede et af sommerens krukkeplanteeksperimenter, den nye, pink sort af dukkekrave, Brachyscome ‘Strawberry Pink’. Desværre faldt de tre planter i krukken fuldstændig fra hinanden efter et regnvejr for en måneds tid siden. Jeg valgte at klippe dem ned og give dem en ekstra chance.

Desværre er der kun en ud af tre, der synes, det kunne være sjovt at prøve igen. Det ser tosset ud i den store krukke, så i stedet har den enlige dukkekrave overtaget en krukke, hvor hornviolerne, Viola cornuta, efter en lang og hæderkronet indsats nu må give op.

Tilbage står den store krukke på trappen og ser tom ud. Heldigvis stak jeg en del stiklinger, da der blev plantet om sidst. Når de ligefrem vokser gennem ventilationshullet i vækstklokken, er jeg ret sikker på, at de har dannet rod. Nu er alle stiklingerne blevet plantet i den store krukke og vil forhåbentlig snart fylde den ud, så den kan danne par med den anden. Det vil se ret fint ud, tror jeg.

 

 

Succes for krukke Kalanchoë

Det er ved at være et par måneder siden, afprøvningen af en ny serie sorter af Kalanchoë til udendørs brug blev sat i værk. Queen Outdoor Kalanchoë kalder gartneriet de nye sorter, der adskiller sig fra de gængse stueplanter ved at kunne klare tilværelsen under åben himmel i sommerhalvåret.

Og det må man sige, at de kan indtil videre. Jeg har ellers været noget bekymret på deres vegne gennem de kolde og våde forårsmåneder, men efter en lille omgruppering i krukkeforsamlingerne er der kun godt at sige.

Krukken med de pink blomster har stået uden for vandslangens rækkevidde på den nederste træterrasse i både sol og blæst og er nærmest ikke blevet vandet af andet end regnvejr perioden igennem. Den har lidt visne blomster, men dem er nye blomster godt i gang med at gemme væk.

Krukken med de orange blomster har til gengæld stået skyggefuldt, og – opdagede jeg, da krukken skulle flyttes – mere vådt end godt er. Men blomsterne, de ser bare godt ud, og det er helt uden assistance af nogen slags.

Nu er der så sat gang i en ny krukkeplanteafprøvning og endnu engang af en plante, der almindeligvis opfattes som en stueplante. Der er nemlig kommet nye sorter af hawaiiblomst, Hibiscus rosa-sinensis, på markedet. Sommersorterne af HibisQs er forædlet til at skulle kunne klare livet som krukkeplanter. Det må da også prøves af 🙂

 

 

 

Spændende nyt til krukkerne

Almindeligvis er Kalanchöe en langtidsholdbar stueplante. Men nu har et dansk gartneri forædlet sig frem til en række sorter til krukkebrug i sommerhalvåret. Queen Outdoor Kalanchöe kalder gartneriet serien, som bare må prøves af her i haven. Den lyserøde sort har fået ærespladsen ved fordøren sammen med en sart lyserød Begonia med salgsnavnet Betulia. Den var på prøve i havens krukker sidste sommer og præsterede så flot, at der er sikkert genvalg.

Kalanchoë tåler ikke frost, men fra maj og helt frem til frost skulle de kunne blomstre uafbrudt uanfægtet af regn og blæst og med et vandingsbehov, der er langt mindre end de fleste krukkeplanter. Det bliver spændende at få prøvet af. Gartnerens gode råd lyder, at man aldrig må klippe blomsterne af, for de nye blomster udvikler sig over de første. Så er man også fri for nipperiet.

Den sidste plante i trekløveret er en ny potterose, som er svær at stå for med de tofarvede, lidt vintage-agtige blomster. Rosa Caroussel Kordana Classic hedder den. Potteroser betragtes normalt også som stueplanter, men de er faktisk mindst lige så gode som krukkeplanter om sommeren.

 

 

Krukkehavens overlevere

Weekendens oprydning i krukkehaven gav ny næring til kompostbunken i form af udtjente sommerblomster og godt brugt pottemuld. Men heldigvis er der stadig en del af krukkeplanterne, der fortsætter med at brillere. Derfor blev der ikke alene ryddet op og smidt ud men også flyttet en del om. En ny lille, hvid krukkehave med nogle af de decideret hårdhudede overlevere tog form i hjørnet af terrassen, hvor der er godt læ, god udsigt og rigtig hyggeligt i en solstråle, selv om er er ved at blive efterår.

 

Den dejlige vortemælk, Euphorbia ‘Diamond Frost’ har som sædvanligt klaret sommerskærene til UG og er smukkere end nogensinde, og Impatiens hybriden ‘Sunpatiens’ der kom ind i haven på prøve, fortsætter med at imponere. Engleblomst, Angelonia adessa, så ikke for godt ud, da det var varmest, men efter en nedklipning er den virkelig kommet stærkt igen og står nu, som om det var forår.

Australsk viol, Viola hederacea, er en klar favorit her i haven, og den har heller ikke skuffet i år. Man køber en lille potte i foråret, og den bliver til en vældig masse hen over sommeren. En enkelt gang er det lykkedes at overvintre den i drivhuset … det skal nu prøves igen.

Begonia elatior hybriden Betulia var også et af sommerens eksperimenter, der er gået absolut godt. Flere farver er prøvet af, og de har alle klaret sig fantastisk uden nogen videre opmærsomhed og trods både sol, regn og blæst. Den sart lyserøde er nok min favorit, dels på grund af den dæmpede farve men også fordi, blomsterme er rigtig fine, når de ældes og bliver sprøde som gammelt silkepapir, der mørner lidt i hjørnerne og langsomt mister farven. Også et UG til den 🙂

Driftsikre krukkeplanter

Nogle sommerblomster bliver plantet i krukkerne, og er smukke så længe det varer – men desværre ikke ret længe. Andre bliver plantet og står så nærmest i stampe det meste af sommeren. Og så er der dem, der bliver plantet og kvitterer med vækst, udvikling og blomstring hele sommeren. Hvis man mest er til sommerblomster i den sidste kategori – og det er jeg – er vortemælken Euphorbia ‘Diamond Frost’ med de bittesmå hvide blomster i tusindtal erfaringsmæssigt et godt bekendtskab. Det samme gælder Impatiens Sunpatiens – her sorten Sunpatiens Blush Pink – der til gengæld er et nyt bekendtskab her i haven.

Som introduceret her på bloggen i indlægget “Hvide blomster viser vej” den 30. maj har jeg nemlig i år for første gang prøvet at plante Sunpatiens i krukkerne. Her kommer en foreløbig planteanmeldelse, der falder ud til planternes fordel. Det øverste billede viser, hvordan krukkerne ser ud ud i dag. Det næste hvordan de tog sig ud sidst i maj. Man må sige, der er sket noget. Både Euphorbia ‘Diamond Frost, Sunpatiens og også den rødbladede Heuchera, der oven i købet er en genbrugsplante fra sidste års julekrukker, har udviklet sig imponerende.

Sunpatiens, der er en Impatiens krydsning, findes i en lang række farver fra bløde pasteller over den rent hvide Sunpatiens White Improved til deciderede pangfarver. Deres styrke er, at de tåler et meste – både sol og skygge, varme og fugtighed – og desuden ikke angribes af meldug, der ellers i øjeblikket er hård ved den traditionelle flittiglise, Impatiens walleriana.