Det er blevet tid til et første dejligt gensyn med akelejerne, der lige nu pibler frem i staudebedene med deres kønne løv. Der er vel knapt et par måneder, til de står i blomst, men man kan heldigvis snyde lidt, hvis man er uhæmmet glad for akelejer.
Det er nemlig muligt at få akelejer, der er drevet lidt tidligt i blomst i et væksthusgartneri, og de gør det perfekt som krukke planter netop nu. Det blev en god anledning til at få krukkeparaden, der markerer og kanter vejen om til terrassen, frisket op.
De sidste vinterkrukker fik følgeskab af hornvioler i to farver. Den næsten sorte er helt fantastisk, synes jeg.
Det samme er den dyblilla, dobbelte akeleje, der hedder Aquilegia Winky Double. Det er en hel serie af sorter, med forskellige farver men med de meget fyldte blomster i fine kontrastfarver til fælles. Når akelejerne ikke skal være krukkeplanter længere, bliver de plantet ud i haven. De er nemlig også gode som genbrugsplanter, siger erfaringen.
Tag: Krukkeplanter
Varme sommerfarver i krukkerne
Det har været nødvendigt at skifte planterne ud i nogle af krukkerne, hvor de første sommerblomster er blevet trætte. Dermed blev der plads til nogle af mine absolutte yndlingsplanter med det dejlige danske navn skønhedsøje. Coreopsis hedder de på latin. Der er kommet en strøm af nye hybrider på markedet de senere år med den ene skønne farve efter den anden. Coreopsis ’Little Penny’ er fx nærmest terra cotta farvet.
Fælles for de mange sorter er det fine løv og gitterværket af tynde stængler, der bærer hundredevis af små blomster og kuglerunde knopper, der lover godt for blomstringsperioden. Det er rigtige terrasseplanter, som kræver masser af sol og så til gengæld også skal vandes en del, når de dyrkes i krukker. Coreopsis ’Strawberry Punch’ har blomster i en rigtig lækker rød farve.
Skønhedsøje er i princippet en staude, men mine forsøg på at plante de nyere sorter ud i haven er svipset hver gang, så nu betragter jeg dem som sommerblomster til krukkerne og glæder mig over dem, til sommeren er forbi. Undtagelsen, der bekræfter reglen, er den ældre sort Coreopsis ’Moonbeam’, der ikke alene har en smuk, sart lysegul farve men også er absolut vinterhårdfør her til lands. Sådan en – mindst – har jeg haft i alle mine haver.
Driftsikre krukkeplanter
Nogle sommerblomster bliver plantet i krukkerne, og er smukke så længe det varer – men desværre ikke ret længe. Andre bliver plantet og står så nærmest i stampe det meste af sommeren. Og så er der dem, der bliver plantet og kvitterer med vækst, udvikling og blomstring hele sommeren. Hvis man mest er til sommerblomster i den sidste kategori – og det er jeg – er vortemælken Euphorbia ‘Diamond Frost’ med de bittesmå hvide blomster i tusindtal erfaringsmæssigt et godt bekendtskab. Det samme gælder Impatiens Sunpatiens – her sorten Sunpatiens Blush Pink – der til gengæld er et nyt bekendtskab her i haven.
Som introduceret her på bloggen i indlægget “Hvide blomster viser vej” den 30. maj har jeg nemlig i år for første gang prøvet at plante Sunpatiens i krukkerne. Her kommer en foreløbig planteanmeldelse, der falder ud til planternes fordel. Det øverste billede viser, hvordan krukkerne ser ud ud i dag. Det næste hvordan de tog sig ud sidst i maj. Man må sige, der er sket noget. Både Euphorbia ‘Diamond Frost, Sunpatiens og også den rødbladede Heuchera, der oven i købet er en genbrugsplante fra sidste års julekrukker, har udviklet sig imponerende.
Sunpatiens, der er en Impatiens krydsning, findes i en lang række farver fra bløde pasteller over den rent hvide Sunpatiens White Improved til deciderede pangfarver. Deres styrke er, at de tåler et meste – både sol og skygge, varme og fugtighed – og desuden ikke angribes af meldug, der ellers i øjeblikket er hård ved den traditionelle flittiglise, Impatiens walleriana.
Vandkanden er krukkernes bedste ven
Man skal ikke vende ryggen til krukkerne længe af gangen i det her vejr, før de hænger med bladene og gisper efter vand. Det er fast arbejde at vande og lige før, at en gang om dagen ikke engang er nok. Her er det den ellers så flotte sølv salvie, Salvia argentea, der er blevet tørstig, trods sin fordampningshæmmende behåring på bladene. Heldigvis kom den hurtigt på banen igen, men der skal ikke gå ret længe, før skaden er uoprettelig.
Vanding er en af de fredfyldte og givende – på den “Florence Nightingale agtige” måde – haveopgaver, jeg holder umådelig meget af, men de opmærksomhedskrævende krukker må da ramme en solid pæl gennem den udbredte misforståelse, at det er meget nemmere at passe en krukkehave end en have, hvor planterne er behørigt plantet i jorden. Krukkevanding er virkelig fast havearbejde i varmen.
Når jeg nu er i gang med at fare frem og tilbage med vandkanden, bliver fuglebadene, der er placeret rundt omkring i haven samtidig fyldt op. Det er jo også livsvigtigt for alle havens småfugle, at de har adgang til vand, når det er så varmt og tørt.
Lækre chokolade farver i krukkerne
Hvert år bliver der eksperimenteret med en ny farvekombination i sommerkrukkerne ved indgangsdøren. Affødt af en rødbladet Heuchera, der i den grad har taget magten i en tidligere julekrukke, og endnu en genbrugsplante i det samme farvespektrum, nemlig hvidkløver, Trifolium repens Estelle, faldt valget i år på chokolade nuancerne.
Normalt dyrker man jo ikke Heuchera for blomsternes skyld, men se nu lige her, hvor fine de er.
Chokoladeblomst, Cosmos sanguineus, gør sit til at slå temaet an, hjulpet på vej af flødechokoladefarvet tvillingblomst, Diascia barberae og småblomstret Fuchsia i samme nuancer.
Planten med de sart lyserøde blomster i forreste geled er lidt af et eksperiment. Den er nemlig helt ny i dansk produktion og nærmest ukendt her til lands, selv om fx nordmændene har kunnet glæde sig over den i 10 år. Betulia, kaldes planten, der er en krydsning med elatior begonie, Begonia elatior-hybrid, som det åbenlyse udgangspunkt. Den er udviklet til udendørs brug og skulle udmærke sig ved at være meget robust og kunne tåle både halvskygge og fuld sol – hvilket normalt ikke er noget for elatior begonie – og regn og blæst. Det bliver spændende at få prøvet af i sommerens løb. Der er en begrænset mængde planter til salg i butikkerne i år, men forventningen er, at det bliver til mange flere næste år, når danskerne har lært den at kende.
Hvide blomster viser vej
Der er noget særligt ved hvide blomster, når aftenen falder på. Mens fx røde og blå blomster hurtigt bliver usynlige og forsvinder, ser det ud som om, de hvide lyser op, fordi de reflekterer det sparsomme lys. Det gør den slyngede sti af klippet græs, der fører ind i skyggen, hvor haven bliver til skov, til noget særligt lige nu, hvor den er kantet af hvide rododendron, azalea, Rhododendron Persil, og japansk snebolle, Viburnum plicatum og af hvide pinseliljer, der viser vej til en aftentur ind i skoven.
Nu er der stillet krukker med hvide sommerblomster på trappen, der fører op til indgangsdøren. Også her lyser de hvide blomster op, byder velkommen og viser vej. De er lige plantet i krukkerne, så de mangler lidt fylde, men det skal nok komme inden længe med de takter, vejrudsigterne viser.
Den lille, fine brudeslør, der egentlig hedder mur-gipsurt på dansk eller Gypsophila muralis på latin, er en af mine krukkefavoritter, fordi den er så let og tusindblomstret.
I zink baljen til venstre står et eksperiment. Det er en ret ny og ikke særlig kendt hybrid af Impatiens – altså en nær slægtning til flittiglise, Impatiens walleriana – der går under navnet Sunpatiens, som ikke har været prøvet før her i haven. Den findes i mange farver og altså også denne rent hvide. Sunpatiens skulle udmærke sig ved at blomstre overdådigt hele sommeren og kunne tåle det meste – sol, halvskygge, regn og blæst – ligesom den ikke angribes af en ondartet svampesygdom, der hærger mange Impatiens for tiden. Det må prøves af, så fortsættelse følger.
Nødvendigheder til krukkerne
Forårskrukkerne har set bedre dage og udskiftningen er gået i gang i god ro og orden. Nu er det sommerblomsternes tur til at indtage krukkerne. Det sker med en skøn blanding af absolutte nødvendigheder, gamle kendinge og nye eksperimenter. Havecentret er et farligt sted netop nu, for det er godt nok svært at styre sig.
Her i haven er chokoladeblomst, Cosmos sanguineus, en absolut must-have plante. Dels på grund af den usædvanlige men lækre, rødbrune farve og den elegante vækst, men også fordi den udvikler sig så smukt hen over hele sommeren og bare bliver bedre og bedre, hvis man løbende klipper de afblomstrede blomster af. Det forlyder, at den også dufter af chokolade, men det er nu ikke meget ifølge min næse.
En anden sommerblomst, jeg nødig vil undvære, er tvillingblomst, Diascia barberae. Den ser sød og sart ud, men også den er god for en langvarig blomstring og fylder hurtigt godt i krukken.
Euphorbia ‘Diamond Frost’ med det lidt uheldige danske navn vortemælk, ser ikke ud af alverden, når man køber den. Men det kommer den hurtigt til, og hold da op, hvor kan den blive til meget hen over sommeren. En hel sky af små hvide blomster på ganske tynde stængler, der letter helhedsindtrykket af en gruppe krukker betragteligt, gør den til en meget populær sommerblomst her i haven.
Tre bly violer
Lige nu blomstrer tre yndlingsvioler her i haven. Den første har jeg lige købt. For uden en krukke med australsk viol, Viola hederacea, bliver det ikke rigtig sommer. Den kommer – ikke overraskende – oprindeligt fra Australien – men blev opdaget af et dansk gartneri, der har produceret den i en årrække. Australsk viol disker op med de fineste hvide og lyslilla violblomster løftet over bladpuden på ganske tynde stængler. Den bliver ved og ved hele sommeren og fylder hurtigt hele krukken ud.
Labrador viol, Viola labradorica, stammer fra den anden ende af verden nemlig Canada og det nordlige USA og er havnet her i haven, fordi jeg så den et eller andet sted i en hollandsk besøgshave, hvor den dannede det fineste bunddække. Bunddække er foreløbig så meget sagt her, men nu blomstrer den i hvert fald med sart lilla blomster over det meget mørke løv med purpurfarvede toner, der først tiltrak sig opmærksomheden. Forhåbentlig begynder den nu at brede sig i bunden af staudebedet.
Krat-viol, Viola riviniana, er nok knapt så bly som de to andre men ikke mindre dejlig, Den er kommet ganske af sig selv, og blomstrer i forlængelse af marts-violen. Desværre dufter blomsterne ikke, men de har en meget sød, lyslilla farve, og de er lidt større end marts-violens. Og krat-viol, der er indfødt i Danmark, er i hvert fald effektiv som bunddække.
Blandede bolsjer fra verdens største blomsterudstilling
IPM i Essen er et overflødighedshorn af planter og plantenyheder. Det er ikke det hele, der er lige kønt, men smag og behag er jo heldigvis også forskellig – ikke mindst fra nord til syd og fra øst til vest. Her kommer lidt smagsprøver på de nye sorter, der måske dukker op i butikkerne i de kommende år.
Edderkoppeplante, Cleome Senorita Carinosa, er en ny lyserød sort af den søde sommerblomst/krukkeplante, der kan blive til en hel masse på en sommer.
Primula acaulis Provence mix er en gammel kending i en ny, ret lækker farveskala.
Engelsk pelargonie, Pelargonium grandiflorum pac Bermuda Pink er en pelargonie, der slet ikke ligner en pelargonie, men som præsterede at vinde en nyhedspris.
Gyldenlak, Erysimum Winter Party, med de temmelig vilde farver, er et blandt mange hints om en renæssance til gyldenlakken. Der er mange rigtig lækre farver på vej.
Dukkekrave, Brachyscome Magenta Delight, er en ny, intens farve i den yndefulde sommerblomst, hvor blomsterne nærmest svæver over planten på de tynde stængler.
Genbrugsplanter
Juleferien er forbi, og julekrukkerne har hygget det, de skulle. Men planterne i julekrukkerne har ikke nødvendigvis udspillet deres rolle af den grund. Med lidt ommøblering og opstamning af de små “juletræer” bliver krukkerne til stedsegrønne vinterkrukker, der hygger videre i årstidens ånd og i øvrigt gemmer på en hemmelighed. Krukken – der her er en kasse – er nemlig spækket med spirende løg af Iris og Scilla, så den forvandles til en forårskrukke i takt med forårets fremfærd. Hvis det bliver hård frost, må den en tur i drivhuset, men som det ser ud i øjeblikket, går det helt fint derude.
Helt hen i haven 