Rødt løv i forårshaven

 

Blade i røde og gyldne nuancer er typisk noget, der forbindes med efterårshaven. Men jeg synes nu også, at rødt løv gør det ret godt i forårshaven. Der er noget med røde blade midt i alt det grønne, før stauderne for alvor viser farve, der bare kan noget særligt. Som den her japanske løn, Acer palmatum ‘Atropurpureum’ der har haft sine klimamæssige udfordringer men nu kommer fint igen midt i et af staudebedene.

 

I påskeklokkebedet er den snehvide silkepæon, Paeonia lactiflora ‘Shirley Temple’ dukket op. Sjovt nok ikke helt så uskyldsren i dette tidlige stadie, hvor de glødende rødgyldne blade danner en fantastisk kontrast til hvide påskeklokker, Helleborus, og de graciøse sommer-hvidblomme, Leucojum aestivum

 

Den rødbladede Heuchera er også god for lidt blikfang i det lysegrønne forår. Her plantet midt i alt ukrudtet langs en skyggefuld natursti mellem hvens niveauer. En tidligere krukkeplante, der kan lidt af hvert også i skyggefulde omgivelser.

Den broget bladede pieris, Pieris japonica, har også gang i noget lige nu, der i princippet slet ikke passer sig for det lysegule bed, hvor den er placeret. De nye skud er nemlig røde, som i virkeligt røde, og lyser betragteligt op i de ellers primært grønne omgivelser. Flot nu, og der skal nok komme ro på, når stauderne kommer i gang.

 

Krukke krise

Når man nu er sådan en klovn, at man ikke får taget alle sine porøse terra cotta krukker ind, når meteorologerne lover frost, så er man selv ude om det 😦 Der trænger vand ind i leret, hvor det fryser til is, når frosten kommer. Og da vand jo udvider sig, når det fryser, er det dømt til at gå galt…

Den eneste undskyldning er, at det, der faktisk var en efterårskrukke, har klaret vinteren så godt, at krukken fortsat pyntede på terassen og gav noget frodigt at kigge ud på. Det stribede græs, den røde Heuchera og vist også den kødædende fluetrompet, Sarracenia, ser ud til at overvintre pænt. Sidstnævnte skal soigneres lidt, men der er alle tegn på liv. Planterne er med andre ord noget mere vinterhårdføre end krukken, så de må plantes om eller ud, når det bliver lidt mere forår.

 

Orange krukker i anledning af årstiden

Det er lidt noget pjat, men det skal der også være plads til. Og nu er der det ved hjørnet af terrassen, at der både er læ og solskin og derfor al mulig grund til at have en hyggelig siddeplads der – også på den her årstid. I det smalle bed foran terrassen er der fortsat masser af farve på jødekirsebærs orange lygter, Physalis alkekengi, så det er nærliggende at lege videre med de orange toner i krukkerne.

Det er blevet til en skønsom blanding af blandt andet Heuchera med røde og syret grønne farvenuancer i løvet, den noget spooky græsart perlehirse, Pennisetum glaucum, med de næsten sorte blade og dramatiske blomsteraks, og småblomstrede krysantemum, Chrysanthemum indicum.

Desuden er der forskellige sorter af prydpeber, Capsicum, med fine frugter i giftig grønne og orange farver. Prydpeber opfattes tit som en stueplante, men den er nu også super til efterårets krukker, hvor den holder helt til det bliver frostvejr.

Den specielle montbretia, Crocosmia ‘Emily MacKenzie’ har også lige den græskarorange farve, der passer til årstiden. Den bliver plantet ud i haven senere, for måske er jeg så heldig, at den kan overvintre. Det skal i hvert fald prøves.

Driftsikre krukkeplanter

Nogle sommerblomster bliver plantet i krukkerne, og er smukke så længe det varer – men desværre ikke ret længe. Andre bliver plantet og står så nærmest i stampe det meste af sommeren. Og så er der dem, der bliver plantet og kvitterer med vækst, udvikling og blomstring hele sommeren. Hvis man mest er til sommerblomster i den sidste kategori – og det er jeg – er vortemælken Euphorbia ‘Diamond Frost’ med de bittesmå hvide blomster i tusindtal erfaringsmæssigt et godt bekendtskab. Det samme gælder Impatiens Sunpatiens – her sorten Sunpatiens Blush Pink – der til gengæld er et nyt bekendtskab her i haven.

Som introduceret her på bloggen i indlægget “Hvide blomster viser vej” den 30. maj har jeg nemlig i år for første gang prøvet at plante Sunpatiens i krukkerne. Her kommer en foreløbig planteanmeldelse, der falder ud til planternes fordel. Det øverste billede viser, hvordan krukkerne ser ud ud i dag. Det næste hvordan de tog sig ud sidst i maj. Man må sige, der er sket noget. Både Euphorbia ‘Diamond Frost, Sunpatiens og også den rødbladede Heuchera, der oven i købet er en genbrugsplante fra sidste års julekrukker, har udviklet sig imponerende.

Sunpatiens, der er en Impatiens krydsning, findes i en lang række farver fra bløde pasteller over den rent hvide Sunpatiens White Improved til deciderede pangfarver. Deres styrke er, at de tåler et meste – både sol og skygge, varme og fugtighed – og desuden ikke angribes af meldug, der ellers i øjeblikket er hård ved den traditionelle flittiglise, Impatiens walleriana.

Lækre chokolade farver i krukkerne

Hvert år bliver der eksperimenteret med en ny farvekombination i sommerkrukkerne ved indgangsdøren. Affødt af en rødbladet Heuchera, der i den grad har taget magten i en tidligere julekrukke, og endnu en genbrugsplante i det samme farvespektrum, nemlig hvidkløver, Trifolium repens Estelle, faldt valget i år på chokolade nuancerne.

Normalt dyrker man jo ikke Heuchera for blomsternes skyld, men se nu lige her, hvor fine de er.

Chokoladeblomst, Cosmos sanguineus, gør sit til at slå temaet an, hjulpet på vej af flødechokoladefarvet tvillingblomst, Diascia barberae og småblomstret Fuchsia i samme nuancer.

Planten med de sart lyserøde blomster i forreste geled er lidt af et eksperiment. Den er nemlig helt ny i dansk produktion og nærmest ukendt her til lands, selv om fx nordmændene har kunnet glæde sig over den i 10 år. Betulia, kaldes planten, der er en krydsning med elatior begonie, Begonia elatior-hybrid, som det åbenlyse udgangspunkt. Den er udviklet til udendørs brug og skulle udmærke sig ved at være meget robust og kunne tåle både halvskygge og fuld sol – hvilket normalt ikke er noget for elatior begonie – og regn og blæst. Det bliver spændende at få prøvet af i sommerens løb. Der er en begrænset mængde planter til salg i butikkerne i år, men forventningen er, at det bliver til mange flere næste år, når danskerne har lært den at kende.

Varme vinterfarver

På den her årstid – ja, måske egentlig på de fleste årstider – holder jeg rigtig meget af at have Heuchera i krukkerne. Bladenes mange varianter af varme jordfarver passer godt til årstiden og gør, at det hele ikke bare er gråt i gråt. Nu, da en til-marv-og-ben-gående kulde har ramt Østjylland, står de og skutter sig lidt, men de bevarer fatningen og pynter ufortrødent videre på trappen.

Efter endt krukketjeneste bliver de plantet ud som bunddække rundt om i bedene, hvor de passer i farven. De skruer sig med tiden lidt op af jorden og bliver ranglede, men så kan de bare graves op og ned igen.

(De farlige vagt drager er brændebærere fra mine bedsteforældres åbne pejs)