Havebloggen har holdt flyttedag fra helthenihaven.com til helthenihaven.dk
Alle, der følger med i årets gang i haven på e-mail, er automatisk blevet flyttet med, så I skal ikke foretage jer noget af den grund.
Nye besøgende skal vide, at der ikke kommer flere blogindlæg her på helthenihaven.com
Men der vil komme masser af nye havehistorier på helthenihaven.dk
I dag handler det om alt det, drivhuset kan bruges til lige nu.
Der er også en nyskabelse i form af ugens yndlingsplante, der vil blive præsenteret separat hver uge. I denne uge er det den søde botaniske tulipan, Tulipa tarda.
Jeg glæder mig til at byde dig velkommen på www.helthenihaven.dk
Jeg har været så heldig at få nogle planter af den nye, dansk forædlede potterose Infinity Evergreen fra Roses Forever. Den er helt speciel med sin kraftige statur og store blomster, der spiller i lyserøde og limegrønne nuancer. I knopstadiet er blomsterne næsten helt lyserøde…
… men i takt med at de springer ud, bliver de mere og mere grønne. Det giver et lækkert farvespil i planterne. Efterhånden bliver blomsterne helt grønne og nærmest papiragtige, så de holder sig smukke utroligt længe.
For at få mest mulig glæde af mine roser, har jeg plantet dem i en krukke i stedet for at tage dem ind. Krukken står foreløbig i drivhuset, hvor den gør nogle andre potteroser fra sidste år selskab. De gjorde sig super godt som kukkeplanter sommeren igennem og gør det forhåbentlig igen, efter at de har overvintret i drivhuset. Når det bliver lunere kommer krukkerne ud, men indtil videre spreder de hygge og forårsstemning under glastaget.
De søde meget lyst lyseblå våriris, Iris ‘Katherine Hodgkin’ var de første af potteløgene, der blev til krukkeløg, der sprang ud. Men nu er det slut for i år, og da de små iris er langt foran flere af de andre krukkeløg, er det blevet skiftedag i krukkerne, så de visne blomster ikke stjæler billedet fra de nyudsprungne.
Jeg havde en klar forventning om, at perlehyacinterne ville snuppe andenpladsen, men det kom ikke til at holde stik. De blev overhalet inden om af både fuglemælk og russisk scilla, der nu har fået følgeskab af flere forårsblomster.
Der er blandt andet den fine, snehvide martsviol, Viola Miracle Bride White, der er så lækker med de lilla sporer som kontrast til de hvide kronblade.
De afblomstrede våriris blev plantet ud i det hvide bed, hvor der i forvejen er en del af dem, der bliver genbrugt. Det går helt fint, bare de bliver plantet lidt dybt nu, så knoldene kommer ordentligt ned i jorden. Der bliver de naboer til de løg, der blev udplantet sidste år, som står i fuldt flor nu. Dejligt at kunne nyde de søde blomster i to omgange 🙂
Det er blevet tid til et første dejligt gensyn med akelejerne, der lige nu pibler frem i staudebedene med deres kønne løv. Der er vel knapt et par måneder, til de står i blomst, men man kan heldigvis snyde lidt, hvis man er uhæmmet glad for akelejer.
Det er nemlig muligt at få akelejer, der er drevet lidt tidligt i blomst i et væksthusgartneri, og de gør det perfekt som krukke planter netop nu. Det blev en god anledning til at få krukkeparaden, der markerer og kanter vejen om til terrassen, frisket op.
De sidste vinterkrukker fik følgeskab af hornvioler i to farver. Den næsten sorte er helt fantastisk, synes jeg.
Det samme er den dyblilla, dobbelte akeleje, der hedder Aquilegia Winky Double. Det er en hel serie af sorter, med forskellige farver men med de meget fyldte blomster i fine kontrastfarver til fælles. Når akelejerne ikke skal være krukkeplanter længere, bliver de plantet ud i haven. De er nemlig også gode som genbrugsplanter, siger erfaringen.
Det forekom rimeligt skørt, da jeg nytårsaftensdag i bidende kulde gik i køkkenhaven for at så ærter. Men se nu her. Ærterne spirer alle som en og ser ud til at have det strålende. Det er den særlige sort, Pisum ‘Winterkefe’, der netop udmærker sig ved at kunne sås i december, overvintre og derpå spire og give ærter til tidlig høst. Jeg har ikke prøvet dem før, så jeg er meget spændt på, om det lykkes at høste tidlige ærter.
Mindre overraskende er det, at hvidløgene har klaret sig gennem vinteren i fin stil. De bliver jo altid sat sidst på året, og i år har de oven i købet fået den lune placering langs drivhussoklen. Her står de og hygger sig sammen med en gang blandede tulipaner, der blev til overs, da jeg lagde løg i staudebedene. Det bliver fint, tror jeg.
Til gengæld er vinterløg af sorten Allium ‘Radar’ også et førstegangsforsøg. De blev sat midt i oktober og spirede noget hurtigere, end jeg havde forestillet mig, de skulle. Men de står der endnu, selv om man godt kan se, de har døjet med både frost og sne. Det særlige ved sorten skulle være, at løgene ikke går i blomst som følge af kuldepåvirkning som andre kepaløg men giver fine, tidlige løg. Det er da også spændende. Kålplanterne i sodavandsflaskerne har det i øvrigt glimrende 🙂
Græs (og mos) har en tendens til at mænge sig ind i staudebedene, så de langsomt skrumper. Samtidig er det lige som om, proportionerne med tiden er blevet lidt skæve i de ovale staudebede. Træerne og buskene er jo vokset meget, siden de blev plantet. Så meget, at det kniber med plads nok til stauderne. Derfor har jeg længe ønsket mig en afretning og en udvidelse af et par af bedene.
Nu opstod der heldigvis behov for græstørv til et projekt i den anden ende af haven. Og så gik det pludselig stærkt. Vandslangen kom ud af vinterhiet og blev brugt til at “tegne” bedenes facon i græsset.
Med den store spade blev der skåret en fin oval rundt om bedet.
Derefter kunne græstørvene skrælles af i firkanter og overføres til det græsmanglende projekt.
Resultatet blev to velafrettede bede med en pæn stribe jomfruelig jord langs kanten. Jorden var nem og løs at rive igennem, så jeg forventer ikke, at der bliver de store ukrudtsproblemer i første omgang.
Dermed er der blevet dejlig ny plads til dels udflytning af klemte stauder i den gamle del af beplantningen, dels til et par nye af dem, der står øverst på ønskesedlen, men som det har knebet med at finde plads til. Ikke nogen ringe situation 🙂
Jeg er ualmindelig pjattet med kugleprimula, Primula denticulta, så der kommer nye til haven hvert år. De er nemlig så fine i forårskrukkerne, og når de bagefter bliver plantet ud i haven et sted, hvor der ikke er alt for meget knald på solskinnet, kommer de nok så fint igen og igen, og kan oven i købet finde på at brede sig. De hvide er lige sprunget ud som naboer til påskeklokkerne. Et nydeligt par, må man sige.
Den lilla kugleprimula tyvstartede på blomstringen for mange uger siden. De første overmodige blomster fik et svirp af frosten, men nu er næste hold klar.
Der blev plantet flere lyslilla kugleprimula i den firkantede zinkkasse til havebordet for et par uger siden. Den gang så de ikke ud af meget, men nu ser det næsten ud som om, de har tænkt sig at springe ud over kanten. 
Det er da en fuldstændig fantastisk blomsterstand, der udvikler sig til en perfekt blomsterkugle i takt med, at flere og flere af de enkelte blomster springer ud. Jeg er helt vild med den syrenfarvede sort. Nå ja, også med den snehvide. Og egentlig også med den rødlilla. Jeg kan vist bare rigtig godt li’ kugleprimula.
Her i haven bliver så meget haveaffald som muligt komposteret og genbrugt til jordforbedring af sandjorden. Lige nu er det højsæson for forårslugning af staudebedene, og det giver mange ukrudtskurve fyldt. Komposteringen foregår fuldstændig uvidenskabeligt ved, at ikke alt for voldsomt haveaffald smides på komposten, i takt med at det opstår, og får lov at ligge, til det er blevet omsat.
Undtagelserne er haveaffald, der kan mistænkes for at sprede plantesygdomme. Rodukrudt som skvalderkål, kvik og brændenælde bliver lagt til tørre til det er helt dødt, før det kommer på komposten, så jeg ikke risikerer at det slår rod igen.
Indtil i dag har jeg kun haft en enkelt, stor kompostbeholder bagerst i køkkenhaven, med jeg har længe ønsket mig en til i staudehaven, så jeg slipper for at slæbe ukrudtskurv efter ukrudtskurv den ene vej og kompost den anden vej. Og se nu hvad der er blevet snedkereret til mig. En lækker, ny kompostbeholder i lokalt egetræ, ligesom det træterrasserne i haven er lavet af. Den står og putter sig bag hyggedrivhuset, hvor den er nem at komme til og passer nok så fint ind i helheden, synes jeg.
Hold op, hvor går det stærkt derude. Forårssolen får det til at pible op af jorden, og haven forandrer sig næsten time for time. Her i haven er det de blide forårsfarver, der dominerer lige nu, hvor staudebedene får mere og mere liv. Foreløbig i underste etage, hvor små løgvækster og en lang række primula’er blomstrer så sødt. Men staudernes nye skud er stærkt på vej. Det tegner lovende 🙂
Der er virkelig kommet liv i haven. Ikke kun fordi forårsblomsterne i krukkerne og haveejeren er sprunget ud i foråret, men også fordi et mylder af insekter har opdaget, at der er serveret. Dejligt at tænke på, at alle blomsterne ikke kun er til glæde for mig selv men også for havens dyr og biodiversiteten. De første honningbier er energisk på banen, og nyudsprungne perlehyacinter er tydeligvis en delikatesse.
Humlebierne, der med absolut god grund bærer kælenavnet brumbasser, er også vågnet og svæver søvnigt rundt og leder efter blomster. Det ser ret klodset ud, når de landet på de sagesløse forårsblomster og tynger dem helt til jorden. Et par stykker insisterer konstant på at forvilde sig ind i drivhuset, hvor de nærmest larmer med deres summen.
De overvintrede sommerfugle fra sidste år – især nældens takvinge – er gået på vingerne og nyder både solen og blomsterne. De ser lidt slidte og flossede ud, men mon ikke de alligevel når at lægge en omgang æg, så der kommer fine, friske sommerfugle til sommer.
Helt hen i haven 